Markedsfør dig på nettet, men brug pengene fornuft > Søgemaskiner > Markedsfør dig på nettet, men brug pengene fornuft  |  Udskriv  |  Send denne side med E-mail
Fornuftig online markedsføring - kronik i Erhvervsbladet

Markedsfør dig på nettet, men brug pengene fornuftigt

- en fem minutters introduktion til online markedsføring af Jan Mortensen, M&P e-marketing

Mange virksomheder har spildt deres penge på forkert online markedsføring. Andre har helt opgivet at bruge Internettet, fordi de ikke kunne overskue mulighederne. Og det er ærgerligt, for nettet egner sig glimrende til effektiv markedsføring.

Lav kontaktpris, detaljeret måling
På nettet når man store målgrupper på både danske og udenlandske markeder. Små omkostninger til produktion og distribution gør, at kontaktpriserne oftest er meget lave. En anden fordel er, at effekten af en annonceinvestering kan analyseres ned til den mindste detalje. De mest oplagte muligheder indenfor online markedsføring - også kaldet e-marketing - er søgemaskineoptimering, Cost Per Click kampagner og bannerannoncering.

Søgemaskineoptimering
Forskellige undersøgelser viser, at i hvert fald 70-80% af nettets brugere finder vej via en søgemaskine. På søgemaskinerne er det over 70%, der klikker på de organiske søgeresultater, mens kun knap 30% klikker på de betalte links.
Det kræver en grundig søgemaskineoptimering at blive synlig på Google, MSN, Yahoo etc.. Og det er vigtigt at ligge i toppen. 60% af alle klik falder på de tre første søgeresultater, kun 15% klikker på side 2. Fra side 3 og nedefter er der stort set ingen effekt.
Søgemaskineoptimering eller SEO i daglig tale (Search Engine Optimization) handler om at opnå de bedst mulige placeringer for ens site i søgemaskinerne. Groft sagt kan det opdeles i to; onpage og offpage optimering. Onpage dækker arbejdet på selve sitet med bl.a. udvælgelse og rigtig placering af de vigtigste nøgleord, overskrifter og tekster. Offpage gælder det om at samarbejde med andre sites og opnå en høj linkpopularitet. Jo flere der linker til ens website, jo højere rangeres man i søgemaskinerne.

Cost Per Click (CPC)
CPC kaldes også SEM (Search Engine Marketing), Pay Per Click, Pay For Performance eller bare Adwords i Googles version. Men det hele går ud på et. Man betaler for at få et sponsoreret link på søgemaskinens første resultatsider og betalingen falder for hver gang, en bruger klikker sig videre til annoncørens eget website. Klikpriser på links varierer meget alt efter konkurrencen på nøgleordene. De billigste klikpriser ligger på omkring kr. 0,40, men populære nøgleord kan koste over kr. 10 pr. klik. Return On Investment udregnes nemt og nøjagtigt ved at sætte antal klik og conversion rate (gennemførte salg) op mod annoncørens udgift.

Bannerannoncering
I begyndelsen var annoncering på nettet lig med bannere. Senere blev de lagt for had som irriterende og uden virkning. I dag kan netmedier igen melde, at flere og flere køber bannerannoncer. Og det er paradoksalt, for man kan samtidigt påvise, at færre og færre klikker på bannerne. Konklusionen er, at bannerkøbere nok er mest fokuseret på stor eksponering af deres banner, som dermed er med til at brande deres virksomhed eller produkt. Bannerannoncering på et site med bred appeal, f.eks. et avissite giver stor eksponering, men oftest en forholdsvis lav klikrate. Adwords hos Google giver en lavere eksponering, men til gengæld en højere klikrate. Så bare man ved, om man ønsker eksponering eller klik, så er valget nemt.

Brug pengene fornuftigt
Hvis I har et website og I ikke allerede markedsfører det - og dermed jeres virksomhed - på nettet, så er det en god ide at komme i gang nu. Men husk at bruge pengene fornuftigt.



 

Kontakt os: klik HER

Sitemap


DanskeLinks.dk seo sider
EnGodSag www.danskelinks.dk Tilføj Link